Kongeligt porcelæn - Brogetmalet porcelæn fra Den Kongelige Porelainsfabrik 1775-1810 - Lauritz Dorenfeldt

349,95

Det brogetmalede porcelæn var den luksusprægede del af produktionen på Den Kongelige Porcelænsfabrik, og fra 1775 til ca. 1810 fremstilledes de mest utrolige ting, hvoraf mange kun er udført i enkelte eksemplarer. 

Med det brogetmalede  porcelæn var der, i modsætning til det blåmalede, underglasurdekorerede porcelæn, tale om kulørte prestigestykker, hvortil kongehuset var den største aftager. Meget af det fineste porcelæn blev benyttet til gaver og som udmærkelser, og med sit element af ufattelig luksus var det farvestrålende porcelæn velegnet i situationer, hvor pengegaver ville have været ligegyldige. 
Med hjælp fra museer og private samlere videregiver Lauritz G. Dorenfeldt enestående dokumentation fra Den Kongelige Porcelænsfabriks guldalder med mere end 300 illustrationer. 
Bogen omhandler modeller og dekorationer til såvel middagsstel som kaffe-, te- og chokoladestel og galanterier som tabatièrer og stokkehoveder mv. Motiverne var inspireret af oplysningstidens interesse for blomster, insekter, fugle og dyr, men også landskabsskildringer, antikke og mytologiske motiver.  Også figurerne, som var beregnet til at stå på middagsbordene (taflerne) bliver beskrevet. En oversigt over kunstnerne indgår tillige.

Udg. dato:10-05-2016
Indbinding:Indbundet
ISBN:9788717044722
Sidetal:200
Størrelse i mm (BxHxD):220x276x21mm
Vægt:1160g
Inspiration