Den store joker - Et portræt af Donald J. Trump - Lars Trier Mogensen

199,95

Donald Trump har politiske superkræfter. Den 70-årige byggematador fra New York City både skræmmer og fascinerer. På forunderlig vis er han blevet større end det menneske han – også – er. Et fænomen, der trækker spor i andre vestlige lande, hvor vrede og politikerlede i den lavere middelklasse er blusset op i et oprør mod en teknokratisk elite, som ikke længere synes at tilgodese den lille mands interesser. Fabrikkerne flytter, lønningerne falder og selvrespekten er i opløsning, men nu lover outsideren, ’The Donald’, storhed – og genvunden stolthed.

På få måneder har mangemilliardæren tromlet enhver modstand fra det gamle etablissement, forvandlet den amerikanske præsidentvalgkamp til et reality-show og står nu foran den afgørende runde i dysten om at blive klodens mægtigste mand.

Er Donald Trump personificeringen af det 21. århundredes klovneagtige fascisme? Eller arbejderklassens helt, der vil hente job hjem fra fjerne lande? Er han en opportunistisk narcissist, der er villig til at sige hvad som helst for at komme i tv? Eller en racist og sexist, der vil bombe Amerika tilbage til tiden før borgerrettighedsbevægelsen og forsegle USA’s grænser? Måske er han den første ubestikkelige toppolitiker, der i kraft af sin personlige formue ikke blot er en marionet for Wall Streets pengestærke lobbyister?

Spekulationerne er mange og kulørte. Spørgsmålet er, hvem der gemmer sig bag maskerne, og om vi skal være bange eller blot nyde den grovkornede underholdning. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen tegner i denne bog et nysgerrigt og kritisk portræt af det mangehovede magtdyr, der kan blive USA’s næste præsident – og som med sin facon allerede har medført markante ændringer i det politiske landskab. Donald Trump er kun begyndelsen.

Udg. dato:28-06-2016
Indbinding:Hæftet
ISBN:9788702209402
Sidetal:168
Størrelse i mm (BxHxD):159x201x14mm
Vægt:293g
Inspiration