Thomas Kingo - Erik A. Nielsen

399,95

Erik A. Nielsens store Kingo-bog med undertitlen ”Barok, enevælde, kristendom” er noget så ekstraordinært som en sprænglærd bog, der samtidig generøst inviterer den almindeligt interesserede læser med til festlighederne.

Ordet barok omgås vi alle sammen til daglig, hvad enten vi pludselig befinder os i en barok situation, morer os over de barokke løjer eller karakteriserer det sære og mærkelige med ordene ”det er helt barokt”. Men ordet barok er også betegnelsen på et kapitel i den europæiske kulturhistorie og bruges som karakteristik af nogle bestemte stiltræk i arkitektur, kunst, musik og litteratur.

Når ordet barok hentes ind i den danske kunst- og åndshistoriske sammenhæng er det første navn, der melder sig, uden tvivl Kingos. Thomas Kingo, 1634-1703, er simpelthen indbegrebet af dansk barok. Men hvad vil det sige at være et barokmenneske eller en barokdigter?

Det er blandt andet det spørgsmål, Erik A. Nielsen besvarer med kraftpræstationen ”Thomas Kingo. Barok, enevælde, kristendom”, der indgår som andet bind i et firbindsværk om billedsproget i den kristne tradition. Første bind ”Kristendommens retorik” udkom sidste år og blev belønnet med Georg Brandes-prisen.

Inspiration