Paris Belinda Hansen - Anne Sofie Hammer

Anne Sofie Hammer, kendt for bøgerne om Villads fra Valby, har med Paris Belinda Hansen, skrevet en loyal, morsom og hjerteskærende historie om et barn, som umiddelbart ikke vandt i lotteriet, den dag forældre, udseende og talenter skulle tildeles. Og man ler, mens ens hjerte går en lille smule i stykker, når Paris efter bedste evne alligevel forsøger at finde mening i de ting, hendes mor, far, lærerne og klassekammeraterne i den mobbefri klasse siger og gør. Paris Belinda Hansen er historien om en næsten 10-årig pige, som hverken er rig eller smuk eller bogligt begavet. Paris er opkaldt efter en rig dame, som hendes mor engang mødte på det hotel, hvor hun arbejdede, før hun blev syg og begyndte at gå hjemme. Ud over hende den rige dame er Paris opkaldt efter sin mormor, Belinda, der sang som en engel. Og måske har Paris arvet hendes musikalske evner – i hvert fald drømmer hun om en dag, at komme med i X Factor, og det er vel ikke helt usandsynligt, når hendes far arbejder i DR-Byen og jo nok kender dem alle sammen. Havde det været en anden slags fortælling, ville Paris Belinda Hansen vågne en dag og finde ud af, at hun havde magiske kræfter eller i virkeligheden var prinsesse i et hemmeligt land. Men den slags fortælling er det ikke. Og mindre kan også sagtens gøre det for Paris. Hvis hun for eksempel fik en ven - eller det marsvin, som hun så brændende ønsker sig.  

129,95
Andre så også på disse produkter
spacer