Din skønhed - Lillie Gitte Østergaard

249,95

Lillie Gitte Østergaard, erfaren kosmetolog og skønhedsekspert og indehaver af den ombloggede og eksklusive Dollface-klinik i København, har skrevet alle kvinders ultimative hudleksikon. Et farvel-til-skønheds-skavanker i bogform, baseret på solid faglighed og viden, og pakket ind som en stilren coffee table bog. Her er ingen quick fixes og modeløsninger, som ikke holder, men til gengæld viden, som holder på reolen, og som kan gå i arv. 
Bogen er skrevet til din forfængelighed, men også til din intelligens og din kritiske sans. Her får du at vide, hvad der virker, og hvad der bestemt ikke gør – uden fanatiske ideer om helse og økologi og uden løftede pegefingre, men med stor seriøsitet. 
Om vi taler kosmetisk akupunktur eller botox, hormonel balance, økologi eller laboratorieskabte serummer, Lillie kan rådgive inden for det hele, fordi hun fra egen praksis kender til stort set alle former for behandlinger og produkter, herunder aktive ingredienser og deres virkninger. Og ikke at forglemme – menneskets fysiologi og kvinders forskellighed, og simpelthen hvorfor noget virker, og andet er fup. 
Bogens fakta afsnit er suppleret med cases og før- og efter-billeder af helt almindelige kvinder, som viser resultaterne af fx skinpeeling, laser, botox, akne-, appelsinhud- og rynkebehandlinger. 

Udg. dato:02-09-2016
Indbinding:Indbundet
ISBN:9788771595239
Sidetal:160
Størrelse i mm (BxHxD):179x247x22mm
Vægt:521g
Inspiration