Line Holm og Stine Bolther - Maria Just 2 - Lovløs

En topchef i Københavns Politi bliver offer for et voldsomt attentat, og et drabsmysterium fra fortiden lander på politihistoriker Maria Justs bord.

I et øde område i Vestjylland finder arbejdsmænd skelettet af en helt ung kvinde. Den døde viser sig at være likvideret ved et nakkeskud, men ingen ved, hvem kvinden er. Det overbebyrdede lokale politi sender sagen videre til Politimuseet, hvor Maria Just påtager sig at løse gåden.

I København ulmer uroen. Forud for vigtige politiske forhandlinger om politiets fremtid bliver drabschefen påkørt af en flugtbilist, og det ligner et bevidst attentat. Hundredvis af politifolk forlader styrken i frustration over deres arbejdsvilkår, og Mikael Dirk presses til at indtage chefrollen og lede efterforskningen af attentatet sammen med sin makker, Frederik Dahlin. Frederik kæmper stadig med psykiske mén efter en aktion, hvor han i selvforsvar dræbte en gerningsmand.

Mens en kvælende varme lægger sig over landet, kastes Danmark ud i en tilstand af lovløshed og frygt. Snart hviler ikke bare efterforskningen, men nationens sikkerhed på Mikaels skuldre. Da endnu et attentat ryster politikorpset, får Mikael uventet hjælp til opklaringen af Maria, og de bevæger sig tværs gennem landet for at konfrontere fortidens og nutidens mørkemænd.

Indbinding:Indbundet
ISBN:9788740069648
Sidetal:464
Serie:Maria Just-serien
Størrelse i mm (BxHxD):154x228x39mm
Vægt:748g
300,00
Andre så også på disse produkter