Thorvaldsens testamente - Søren Markers

249,95

Thorvaldsens testamente er en nervepirrende ramasjangroman af Søren Markers, der hermed debuterer. 

Forlagsredaktør Albert Børgesen er midt i trediverne og bærer på en frygtelig hemmelighed: Han er træt af bøger. Men huslejen skal betales, og efter en fyringsrunde på forlaget tvinges han til at overtage krakileren Holger Brockdorfs forfatterskab.  

Brockdorf, hvis rædsomme romaner samler støv på lageret, har et nyt manuskript klar, og Børgesens første opgave bliver derfor at smide manden på porten. Brockdorf lader sig dog ikke uden videre afvise, og mod sin vilje bliver Børgesen inddraget i den gamle forfatters seneste projekt: En roman om den danske guldalder. 

Men Børgesens trængsler dette efterår er først begyndt. Under et besøg på Thorvaldsens Museum møder han den unge konservatorstuderende Sara, der er i gang med en renovering af museets kælder, og sammen støder de på et antikt bronzehoved, der har ligget skjult i et hulrum under museet siden 1840'erne. Hvem har anbragt hovedet i museets kælder? Hvor er resten af statuen? Og hvorfor skrev Thorvaldsens så mange testamenter?  

Sammen med Sara går Børgesen på jagt efter svarene. Men andre er også på sporet, og nu begynder et hæsblæsende kapløb for at finde den forsvundne statue og Thorvaldsens testamente.

 

Indbinding:Indbundet
ISBN:9788771593518
Sidetal:390
Størrelse i mm (BxHxD):150x227x37mm
Vægt:605g
Inspiration