Sommeren 1960 - Hans Mortensen

212,46
249,95
Du sparer: 37,49

I sensommeren 1960 trodsede det danske fodboldlandshold alle forudsigelser og vandt sølv ved de olympiske lege i Rom. I den turnering fødtes en af dansk fodbolds største stjerner, Harald Nielsen. Det var også her myten om Henry From, der plantede sit tyggegummi på stolpen og reddede et afgørende straffespark, skabtes. Manden bag den danske succes var træneren Arne Sørensen, der kunne se ind i fodboldens fremtid og insisterede på at være en del af den på trods af stivnakkede ledere i DBU.

Sørensen var forandringens mand. 1960 var forandringens år på tærsklen til 'de glade tressere'. Beatles spillede deres første koncert i Hamborg. Bob Dylan forlod skolen for at blive musiker. Fellini lod Anita Ekberg bade i Trevifontænen, det danske Socialdemokrati fik sin første formand uden arbejderbaggrund. I Sharpesville myrdede sydafrikansk politi, den unge Nelson Mandelas tilhængere og i USA marcherede Martin Luther Kings oprørske sorte, mens John F. Kennedy bebude sit kandidatur til præsidentposten.  

Imens trænede danske fodboldspillere til det første tv-transmitterede OL. Et OL, hvor en dansk cykelrytter døde i den første dopingskandale, hvor USA's sorte hentede store triumfer blandt andet ved den 18-årige Cassius Clay, der siden skulle blive Muhammed Ali. Hvor en barfodet etiopisk maratonløber vandt Afrikas første guldmedalje. Og hvor den kolde krig konstant lå som dyster underlægningsmusik mindre end et halvt år før opførelsen af Berlinmuren.

Udg. dato:26-05-2016
Indbinding:Indbundet
ISBN:9788771599770
Sidetal:240
Størrelse i mm (BxHxD):158x232x24mm
Vægt:522g
Inspiration