The Raven Cycle 1: Ravnedrengene - Maggie Stiefvater

Blue Sargents mor er clairvoyant, og hvert år på Skt. Marks aften, står Blue ved sin mors side, mens ånderne af dem, der snart skal dø, vandrer forbi. Blue har aldrig selv set dem, men denne gang træder en af dem frem af mørket og taler til hende. Hans navn er Gansey, og han er en af de såkaldte Ravnedrenge – rige og priviligerede studerende fra den lokale privatskole Aglionby. Ravnedrengene er lig med ballade, så Blue undgår dem som regel.

Men Gansey er anderledes, og Blue tiltrækkes af ham på en måde, hun ikke forstår. Og så er Gansey på en mystisk mission for at afdække fortidens magi sammen med de tre andre ravnedrenge Adam, Ronan og Noah.

Lige så lang tid, hun kan huske, har Blues synske familie advaret hende om, at hun vil komme til at slå sin elskede ihjel. Blue tror ikke på ægte kærlighed, så hun har aldrig tænkt nærmere over det. Men i takt med, at hendes liv bliver tættere og tættere forbundet til ravnedrengenes overnaturlige og dystre verden begynder spådommens alvor at gå op for hende …  

249,95
Andre så også på disse produkter
spacer