Niki Sjölund - Vildplukket - Spiselige urter, blade, blomster, bær og svampe fra naturen

Med den rette viden kan en almindelig gåtur blive til en spændende jagt på naturlig mad og vilde smage. Spiselige planter kan findes overalt: i skoven, på overdrev og enge – og faktisk også i byen. I Vildplukket får du fakta om omkring 70 planter; hvor de kan findes, deres særlige kendetegn, og hvordan man bedst plukker, tilbereder og konserverer dem. Mange er vant til at samle kantareller, men repertoiret kan udvides til at omfatte meget mere af det, skoven og engen har at byde på i form af urter, blomster, blade, svampe og rødder. De vilde planter er de seneste par årtier kommet i søgelyset, da de indgår som råvarer i det, der kaldes nyt nordisk køkken. Planter, der længe er blevet regnet for ukrudt, har nu fået ny værdi og en plads i det moderne køkken. 

Niki Sjölund er vokset op i det sydlige Lapland med naturen som legeplads. Som kok har han arbejdet med vilde planter på restauranter som Ekstedt og Gro i Stockholm. Nikis interesse for naturens rene råvarer har ført til, at han i dag lever af at plukke vilde planter til en række af de bedste svenske restauranter. Niki Sjölund har også skrevet den populære Vilde svampe, som udkom i Danmark i 2021.

Indbinding:Hæftet
ISBN:9788740692068
Sidetal:176
Størrelse i mm (BxHxD):180x228x17mm
Vægt:477g
FSC-mærket:Ja
249,95
Andre så også på disse produkter
spacer