En mand findes død ved juletid på Doggerlands nordligste ø, Noorö. Kriminalinspektør Karen Eiken Hornby kaster sig hovedkuls ud i opklaringsarbejdet, lettet over at slippe for at fejre jul i familiens skød.
Da endnu et mord finder sted, peger sporene på et lokalt whiskydestilleri. Karen er dog mest bekymret for, om nogle slægtninge med et noget lemfældigt forhold til loven er indblandet i sagen – og endnu en gang må hun gå balancegang mellem sit privatliv og rollen som kriminalinspektør.