Den 5. september 2024 melder Jeppe Søe sig ud af Moderaterne live i podcasten Q&Co. Et parti, han selv har stiftet sammen med Lars Løkke Rasmussen, og som fik et kanonvalg i 2022 og kom i Folketinget med hele 16 mandater. Siden ramlede partiet ind i den ene møgsag efter den anden, og sagerne kom til at skyggefor det politiske arbejde og betød, at medlemmer på stribe forlod projektet. Et projekt, Jeppe Søe nu beskriver som naivt.