Hardback
På en af Frelsens Hærs sommerlejre voldtages en fjortenårig pige. Tolv år senere henrettes en soldat i Frelsens Hær under en julekoncert på Egertorget i Oslo. Dagbladet har fotograferet en mulig drabsmand i folkemængden, men eksperten i identifikation, Beate Lønn, forvirres af, at ansigtet forandrer sig fra billede til billede. Vicekriminalkommissær Harry Hole indleder jagten på manden uden ansigt.
Og mens Oslos borgere ønsker hinanden en glædelig jul, forvandles byens iskolde gader gradvist til en krigsskueplads.
Frelseren er sjette, selvstændige bind i serien om den umulige, fordrukne, sympatiske og charmerende Harry Hole.