Jojo Moyes - En plus en

Jojo Moyes er tilbage med endnu en uimodståelig romantisk fortælling. Om to mennesker, der er faret vild i livet, og som bliver ført sammen under højst usædvanlige omstændigheder. Jess Thomas er enlig mor til to, rapkæftet og med et helt usædvanligt gåpåmod. Men en skarp tunge og ben i næsen er ikke nok til at få mad på bordet og regningerne betalt, og selvom Jess knokler fra morgen til aften, slår det alligevel aldrig helt til. Jess' datter Tanzie er mere end almindeligt godt begavet, ja, hun er nærmest et geni til tal, men for at hun kan udvikle sit potentiale, må Jess skaffe penge til at sende hende på en bedre skole. Og hvad skal Jess stille op med stedsønnen Nicky, der konstant får bank af de lokale bøller? Ind på scenen træder en smuk fremmed, businessmanden Ed Nicholls, og selvom Jess og Ed fra første blik ikke kan døje hinanden, vil Ed gerne hjælpe Tanzie.

 
129,95
Andre så også på disse produkter