Den onde bog - Kai Erik
Hvis du læser denne bog, ender du i Helvede
Midt under en forelæsning får universitetslektor Mickel Backman et chok: En af hans studerende spørger til en bog, som ingen nogensinde burde tale om. En bog der ydermere er forbundet med hans egne mørkeste hemmeligheder og en forbudt romance i hans fortid. Hvordan kan den studerende, Pasi Maars, overhovedet have hørt om Leander Granlund? En dybt forstyrret, ung digter fra 1920’erne, der kun skrev én uudgivet digtsamling, og som blev berygtet, fordi han forgiftede et nygift par og en halv snes af gæsterne til deres bryllup. Mickel Backman prøver at lukke ned for spørgsmålene, men det gør kun Pasi Maars endnu mere overbevist om, at lektor Backman ved meget mere om Granlund og manuskriptet, end han vil indrømme. Og Pasi Maars giver ikke op i sin søgen efter det tabte manuskript. For digte, der forsvandt for næsten 100 år siden, kan umuligt gøre nogen skade – eller kan de?
Kai Eric er født i 1984 og er en del af det svensk-finske mindretal i Finland. ”Den onde bog” er hans tredje bog, og han regnes for en af de mest talentfulde unge forfattere i Finland. Han er yderligere kendt som komiker, klummeskriver og dramatiker.