Sara Blædel - Den tavse enke

Louise Rick er efter en længere orlov tilbage på arbejde som leder af politiets nyoprettede rejseenhed, P13, da Fyns Politi tilkalder assistance. En kvindelig kroejer på Tåsinge er blevet dræbt, og politiet er på bar bund. En grundig gennemsøgning af kroens førstesal, hvor den dræbte boede, afslører en uventet detalje, som kaster politiets efterforskning i en helt uventet retning.
Meget mod sin vilje er Louise nødt til at kontakte Eik Nordstrøm fra Eftersøgningsafdelingen i København. De to har ikke set hinanden, siden de skiltes på en strand i
Thailand, hvor deres forhold sluttede.
For første gang nogensinde virker Camilla Lind ikke særligt interesseret i drabssagen, da Louise ringer for at spørge hende til råds. Til gengæld vækkes Camillas interesse af en sag om en ung fyr, der døde på Tåsinge et halvt år tidligere. Gennem sin journalistiske tilgang til den historie kommer hun i besiddelse af oplysninger, som Louise ikke ved noget om, og som har store konsekvenser for de involverede personer.
Louise og Camilla bliver begge dybt engagerede i sagen, og da de til sidst står i en svær og sårbar situation, finder de ud af, hvor godt det er at gøre tingene sammen ...

250,00
Andre så også på disse produkter