Bedraget - Sagen om Nordisk Fjer - Charlotte Langkilde
BEDRAGET har siden september 2013 solgt mere end 25.000 eksemplarer. Bogen udkom til flotte anmeldelser og fyldig omtale i de trykte og elektroniske medier. Nu kommer bogen i softcover-udgave i forbindelse med 25-året for afsløringen af bedraget i Nordisk Fjer.
Natten til den 18. november 1990 begår Johannes Petersen selvmord. Dagen efter går Nordisk Fjer i betalingsstandsning, og i de følgende måneder oprulles danmarkshistoriens største erhvervsskandale med svindel og gæld for flere milliarder kroner. Historien om Nordisk Fjer handler om en hæderkronet, solid dansk virksomhed, som blev spundet ind i et så kompliceret net af bedrag, at hverken medarbejdere, bestyrelse, revisorer eller medier dengang forstod, hvordan det hang sammen, og også efterforskningen havde efterfølgende svært ved at trænge til bunds i sagen.