Helle Ravn - Haven til lyst og glæde - den danske havekultur gennem 200 år

Haven til lyst og glæde – den danske havekultur gennem 200 år handler om almindelige danske haver, ikke parker og store arkitektoniske anlæg. Fokus ligger på prydhaven som den have, der skal beundres og duftes til i modsætning til nyttehaven, der har et praktisk formål.

Vi er mere end 60 % danskere, der har en have. Og haverne er en kilde til lys og luft, til glæde og fornøjelse, til skabertrang, til dyrkning af grøntsager og for nogen også til evig dårlig samvittighed og irritation over havearbejdet. Haven til lyst og glæde – den danske havekultur er den første bog, som analyserer og beskriver den almindelige danskers havekultur fra dens spæde start omkring 1800 til vore dage.

Haven til lyst og glæde – den danske havekultur er imidlertid langt fra blot en historisk redegørelse. Den ses hele tiden som et spejlbillede af de mennesker, der kerer sig om den, om deres vilkår og samfundsudviklingen. Dermed bliver bogen også en beretning om, hvordan danskerne udtrykker sig gennem anlæggelsen og pasningen af prydhaven som en væsentlig del af deres tilværelse. Bogen er meget veldokumenteret og velillustreret.

Indbinding:Hardback
ISBN:9788740661552
Sidetal:246
Størrelse i mm (BxHxD):205x270x25mm
Vægt:1010g
299,95
Andre så også på disse produkter
spacer