Kristine Cazalis Fenger - I gang med spiselige bede - Skab dit eget paradis med flerårige planter
Et lakridsbed, et salatbed, et vildt bed eller et bed fyldt med børnevenlige planter? Der findes flerårige, spiselige planter for enhver smag, og de kan dyrkes med lethed i enhver have. Men hvilke spiselige planter skal du vælge, og hvordan dyrker du dem overhovedet? Det hjælper denne bog og dens temabede dig med at finde ud af.
Bogen er til dig, som gerne vil i gang med at dyrke flerårige, spiselige planter, og som drømmer om en frodig have, der er nem at passe. I gang med spiselige bede er en praktisk håndbog, som giver dig konkrete opskrifter på 13 spiselige bede. Opskrifterne er lige til at gå til med billeder, illustrationer, planteliste og -beskrivelser samt forslag til brug af planterne i både have, husholdning og køkken.
Her får du gode råd om alt fra etablering af bede og håndtering af dyreliv og såkaldt ukrudt til planteformering og tørring af urter. Du bliver guidet til et omsorgsfuldt, klimavenligt haveliv med selvforsyning, naturforbindelse og masser af gode oplevelser for hele familien!
Indbinding:Indbundet
ISBN:9788794441544
Sidetal:249
Størrelse i mm (BxHxD):183x248x24mm
Vægt:936g
299,95
Andre så også på disse produkter