Lene Tvedegaard - KRYDDERURTER - Bogen for urteelskere

STØRST, BEDST og SMUKKEST
 
En fornem dansk urtebog, der fokuserer på urternes gode smag
 
Lene Tvedegaards enestående KRYDDERURTER - Bogen for urteelskere er en mastodont på 368 sider, rigt illustreret med over 700 fotos af mere end 300 arter og sorter. Her er nøje beskrivelser af alle krydderurter, som i dag fås på det danske marked – også de helt nye. Der gives gode råd om dyrkningen og hvad urterne smager og dufter af, og fortælles om hvilke stoffer, urterne indeholder, samt om hvilke dokumenterede virkninger de har.  
 
For mad- og haveentusiaster er der både en nøje sortsgennemgang samt fyldige afsnit om aromaer, krydderurternes brug samt gode madopskrifter fra kokkene Thomas Herman, Martin Haugaard Zielke og Jimmy Duevang.
 
Lene Tvedegaard, agronom og ejer af Gartneri Toftegaard, har skrevet bogen med hjælp fra bl.a. urte- og madhistorikeren Gunvor Juul.  
 
KRYDDERURTER er det vægtigste værk af sin art på det danske marked og henvender sig til både professionelle gartnere og kokke, men også til de mange meget seriøse og interesserede danske havefolk og gastronomer.

Udg. dato:14-03-2017
Indbinding:Indbundet
ISBN:9788793159280
Sidetal:368

399,95
Andre så også på disse produkter