Ann-Christine Hellerup Brandt - Valdemarsro - Grøn aftensmad
Dette er opfølgeren til Valdemarsro – Aftensmad, den mest sælgende kogebog i mange år. Valdemarsro – Grøn aftensmad er en inspirerende grundbog til det grønne køkken. Bogen er både et supplement og en selvstændig – og mere grøn – opfølger til bestselleren Valdemarsro – Aftensmad, som udkom sidste år og siden har solgt 50.000 eksemplarer. I bogen får man den ene lækre grønne opskrift efter den anden på alt fra hovedretter, måltidssalater, madtærter og grøntsagssupper til skønne tilbehørsretter som fx madbrød, dressinger og dips samt knasende sprødt tilbehør til supper og salater. Der er også rigtig mange fristende og velsmagende salater, der supplerer alle aftensmåltider godt. Bogen kommer desuden godt omkring de danske råvarer året rundt. Ann-Christine Hellerup Brandt og hendes familie spiser selv gerne grønne retter flere gange om ugen og har altid en god salat eller to på bordet. Her er nemlig fokus på, at det grønne køkken skal være fyldt med velsmag, nydelse og lækre retter. Stadig flere har som dem mere og mere fokus på det grønne køkken, både i form af at spise mindre kød og mere grønt. Med Valdemarsro – Grøn aftensmad kan alle være med, og her er noget for enhver smag. I ganske få af opskrifterne indgår der også lidt kød, kylling eller fisk – så det er ikke en rent vegetarisk kogebog.