Jim Lyngvild - Alverdens vikinger - dragt, magt og pragt

I Alverdens vikinger vækker den anerkendte designer Jim Lyngvild vikingetidens konger og dronninger til live.

Han inviterer os indenfor i en verden af drabelige fyrster fra det fjerne Kiev-rige i pelsbesatte dragter, engelske regenter i rober broderet med guld, stolte svenske dronninger smykket med både silke og oldtidsfund og ikke mindst danske vikingeherskere fra både sagn og historie. Han viser os vikingerne, som vi aldrig har set dem før, og lader os møde dem i øjenhøjde, mennesker ligesom os selv.

Vi ved næsten intet om, hvordan vikingerne så ud, eller hvordan de gik klædt. De eksisterende skriftlige kilder og fundmateriale er langt fra nok til at genskabe et helt kostume, hvor alt fra smykker over frisure og til klædedragt kan kaldes fuldstændig historisk korrekt.

Alligevel portrætterer Jim Lyngvild i denne bog ikke bare én vikingehersker, men hele 83 fra både Danmark, Norge, Sverige, England og det østlige Gardarige, der lå i nutidens Ukraine. Portrætterne er modige, kreative og legende, men altid baseret på omhyggelig research og med så stort afsæt som muligt i arkæologiske fund. Og så er de fantastisk fascinerende at se på.

Sammen med hvert portræt præsenteres en kort beskrivelse af den pågældende konge eller dronnings liv. Bogen indledes med et smukt illustreret introduktionsmateriale om vikingernes verden samt med Jim Lyngvilds egen beskrivelse af sit store projekt.

Den udkommer i forlængelse af Nationalmuseets opdaterede vikingeudstilling, skabt i samarbejde med Jim Lyngvild, som både medførte stor debat og stor publikumsfremgang for museet.

399,95
Andre så også på disse produkter