Rikke Viemose - Nu taler jeg - Brev til min datter

NU TALER JEG handler om at vokse op som pige og blive kvinde i et samfund, der officielt er ligestillet, og hvor man som kvinde får at vide, at man har de samme muligheder og vilkår som mænd. Men er det sandt, og hvordan ser den historie egentlig ud indefra? Med udgangspunkt i sine egne erfaringer gennem fem årtier – som fx studerende, praktikant, journalist, mor, hustru, skribent og selvstændig – beskriver Rikke Viemose (f. 1969), hvordan sexismen på subtile måder gennemsyrer vores kultur og dens blik på kvinder. Og hvordan oprør og modstand mod forskelsbehandling, nedvurdering og snærende kønsroller for den generation af kvinder, som forfatteren selv tilhører, har været vanskeligt, ja næsten umuligt. NU TALER JEG er et stærkt og personligt essay om kulturens forskelsbehandling af kvinder og mænd. Et essay, skrevet i form af et brev til forfatterens unge datter, der insisterer på den subjektive erfarings styrke, og på potentialet i at komme til at se de givne forhold som kulturskabte, og dermed foranderlige.

Indbinding: Hæftet
ISBN: 9788793980501
Sidetal: 260
Størrelse i mm (BxHxD): 142x222x22mm
Vægt: 385g
249,95
Andre så også på disse produkter