Medicinske sygdomme
Medicinske sygdomme - Sygdomslære og sygepleje, 13. udgave, er gennemgående revideret og opdateret. En lang række læger og sygeplejersker har bidraget med deres specialviden i bogen. Nye forfattere er kommet til, og bogen er udvidet med et kapitel om sygepleje til patienter med stofbrug samt sygepleje til hæmatologiske patienter.
Bogen er rigt illustreret, og der inddrages flere patientcases, der giver et levende indblik i den situation, patienten befinder sig i.
Redaktører på bogen er overlæge Terje Erdal Knudsen og sygeplejerske, MLP Tove Birkebæk Thomsen.
Bogen henvender sig primært til sygeplejestuderende og færdiguddannede sygeplejersker, men den kan i lige så høj grad give andre sundhedsprofessionelle et solidt fundament og grundlæggende viden om de forskellige medicinske sygdomme.