Charlotte Koldbye - Niels Bohr - Det beskedne geni

Den danske fysiker Niels Bohr (1885-1962) var en af de allerstørste videnskabsmænd inden for sit felt. Han bidrog afgørende til forståelsen af atomets struktur og udviklingen af kvantemekanikken.

I 1913 præsenterede Bohr sin atommodel. Den står i dag som en af de mest banebrydende opdagelser i verdenshistorien. Den er indirekte forudsætningen for atombomben, men også for de computere, lasere og mobiltelefoner, moderne mennesker er afhængige af i dag. Al informationsteknologi er vokset ud af Bohrs opdagelse i 1913, og man anslår, at en tredjedel af verdensøkonomien hviler på kvantefysikken.

Niels Bohr Institutet blev grundlagt i 1921, og snart valfartede verdens dygtigste fysikere til København. Niels Bohr havde, takket været sit væsen og sin utraditionelle og uhøjtidelige måde at udtænke og diskutere fysik på, skabt et mekka for fysikken. Bohr var en visionær leder, der havde en legendarisk evne til at inspirere sine omgivelser - kolleger, venner og børn.

Niels Bohr var en stor videnskabsmand, men var også et stort og modigt menneske, der hjalp tyske kolleger væk fra Nazityskland, inden han selv måtte flygte, først til Sverige og senere videre til England under besættelsen. Han var involveret i Manhattanprojektet - udviklingen af atombomben, som blev afgørende for afslutningen af 2. verdenskrig.

Bogen følger Niels Bohr fra vugge til grav. Den fortæller både om hans enestående indsats som videnskabsmand og leder og om Bohr som familiemenneske og om den afgørende rolle, som hans kone, Margrethe, spillede.

Indbinding:Indbundet
ISBN:9788711996584
Sidetal:360
Størrelse i mm (BxHxD):223x287x35mm
Vægt:1579g
399,95
Andre så også på disse produkter
spacer