Per Pallesen med Anne-Sofie Storm Wesche - Eventyret venter om det næste hjørne
Allerede som dreng vidste Per Pallesen, at det var skuespillet, der skulle fylde hans liv ud. Da Dirch Passer besøgte barndomsbyen Aars med et turneteater og gik op ad hovedgaden og ind til barber Falsig, skyggede lille Per ham fra det modsatte fortov og stjal en lok af revystjernens afklippede hår. Det var den vej, han ville.
Per Pallesen har med en stålsat vilje og en ukuelig optimisme formet sin karriere. Han kom til at arbejde sammen med de største – også Dirch – indtil han selv blev en af de rigtig store. I 1970’erne sled han brædderne tynde på hovedstadens teatre. Han slog siden sit navn fast i revyens guldalder sammen med Preben Kaas og Jørgen Ryg og senere som Boldt i Matador, inden han i 80’erne blev en institution i dansk komik og fik et internationalt gennembrud med vennen Søren Pilmark.
Per Pallesens biografi er et ærligt, nærværende selvportræt af et menneske, der altid har valgt fra den øverste hylde, og som altid har valgt arbejdet til – ind imellem på bekostning af familien. Bogen er et indblik i dansk teater fra Dirch til de store musicals, fra Sommer i Tyrol til Mathiesen, og et ukrukket blik ind bag det røde scenetæppe. Fra de første spæde skridt på de skrå brædder til efter tæppefald og tankerne om livet og sorgen, alderen og kærligheden.
Bogen er fortalt til Anne-Storm Wesche, forfatter til bestseller-biografier om Helle Virkner, Poul Reichhardt og Kirsten Walther.