Modigliani-affæren - Ken Follet
Den unge ambitiøse kunsthistoriker Dee Sleign får nys om et hidtil ukendt Modigliani-maleri og beslutter sig for at forsøge at finde det, men hun er ikke den eneste, der er intresseret. Julian Black, der er ved at åbne sit eget galleri med økonomisk støtte fra sin svigerfar, og Charles Lampeth, Dees onkel og indehaver af et førende galleri i London, forsøger også at få fingre i maleriet. Samtidig har en ung kunstner, Peter Usher, set sig sur på den etablerede kunstscene, og sammen med en kammerat besluttet sig for at tage hævn over kunstnermiljøet og statuere et eksempel. Deres hensigt er ikke at tjene penge på det, men at vise, at kunsthandlerne i virkeligheden ikke går op i kunsten, men er motiveret af grådighed. Alt er tilladt: tyveri, falskneri, forræderi, måske endda mord.