Kristian Mørk & Oliver Zahle - Den spejlvendte mand - Iben Vinther 1
Kriminalassistent Iben Vinther har ikke helt fortjent sin forfremmelse til efterforsker i drabsafdelingen hos Københavns Politi. Det ved alle. Og hendes hang til overspisning og kaloriefattige romantiske relationer kunne en psykolog sikkert få meget ud af. Iben er selv mest optaget af at opklare forbrydelser og lukke munden på sine mandlige kollegaer.
Da en mystisk mand efterlader Eva Støvring, en ung jurastuderende, døende foran Rigshospitalet, ser Iben sagen som en mulighed for at bevise sit værd. Hvem er manden, og hvad er hans forbindelse til Eva? Efterforskerne har en teori, men Iben er skeptisk. Hun tager chancen og indleder sin egen efterforskning på trods af klare ordrer om det modsatte. Og hun er fast besluttet på hverken at lade sit eget mindreværd eller andres fejltrin stå i vejen for at finde den skyldige.
DEN SPEJLVENDTE MAND er første fortælling i serien om efterforsker Iben Vinther.
Indbinding:Paperback
ISBN:9788772393643
Sidetal:357
Serie:Iben Vinther
Størrelse i mm (BxHxD):156x229x37mm
Vægt:601g
FSC-mærket:Ja
Andre så også på disse produkter
