Pigen fra Brooklyn - Guillaume Musso
En thriller med højt tempo. Endnu en gang forvirrer og fascinerer Musso." - Le Parisien
Raphael og Anna er forlovede og har kun kendt hinanden i seks måneder. På en miniferie i Sydfrankrig udspørger Raphael Anna om hendes fortid. Han fornemmer, at hun bærer på en mørk hemmelighed. Modvilligt viser hun ham et billede og forsvinder derefter ud af døren. Billedet efterlader Raphael i chok, og da hun ikke kommer tilbage eller senere er at finde i deres lejlighed i Paris, begynder en hektisk jagt på Anna og sandheden om hende. Det fører blandt andet Raphael til New York, hvor en god ven i politiet hjælper ham videre i eftersøgningen. Der venter en uventet afsløring, der atter engang vil overraske Mussos læsere.