Det er de danske som flygter - Lise Ringhof, Erik Valeur

Det er de danske som flygter er første selvstændige bind i Lise Ringhof og Erik Valeurs romantrilogi om familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag.

Fanø-drengen Erling Brinchs liv forandrer sig afgørende, da han syv år gammel mister sin lillebror ved en drukneulykke, som han kunne have forhindret. Kort efter ulykken møder han Hubert, en mærkværdig vanskabt dreng fra den lokale fattiggård – og de udvikler et hemmeligt venskab. Erling forlader både Hubert og sit barndomshjem, da han står til søs med den brutale fribytter Sivert, som bliver hans nye beskytter. Rejsen ender i København, hvor han læser til læge og forsøger at frigøre sig fra det lukkede fisker-samfund, han er rejst fra. Han tilbringer aftnerne på værtshuset Flynderen, hvis stamgæster er et broget sammenrend af bohemer og originaler, som diskuterer tidens store emner – ikke mindst danskernes lilleputsind – alt imens Første Verdenskrig raser udenfor.

I storbyen forelsker han sig i den oprørske Kate, men flygter fra hende og ender i Vejle, hvor han bliver gift med en af bygens rigeste piger. I fjordbyen opbygger han inden besættelsen i 1940 en blomstrende lægepraksis og forsøger at glemme alt det, der var: sin lillebrors død, sin familie, den fattige Hubert, sin store kærlighed Kate – og Sivert, der er blevet hans dødsfjende. 

Indbinding:Paperback
ISBN:9788743403388
Sidetal:524
Serie:Familien Brinch
Størrelse i mm (BxHxD):153x225x33mm
Vægt:567g
149,95
Andre så også på disse produkter
spacer