Lisa Wingate - Skjult under trækronerne

Oklahoma, 1909. Den 11-årige Olive ved instinktivt, at hendes stedfar ikke har gode intentioner med de to søstre fra Choctaw-stammen, der er blevet anbragt i deres hjem. Da den ældste pige forsvinder, flygter Olive ud i skoven med den seksårige Nessa. Sammen drager de ud på en farefuld rejse til de barske Winding Stair Mountains for at finde hjælp, og undervejs møder de andre børn, der også har søgt tilflugt i skovene.

Oklahoma, 1990. Da parkbetjenten Valerie begynder på sit nye job ved Horsethief Trail National Park, drømmer hun om et stille liv med sin søn. Men så forsvinder en teenager på en vandretur, og et gammelt gravsted med tre børneskeletter bliver fundet dybt inde i en grotte. Valerie allierer sig med en fra Choctaw-stammepolitiet, og snart dukker gamle hemmeligheder om skovenes tragiske fortid op.

Skjult under trækronerne er en medrivende roman inspireret af sande begivenheder om børn, der er blevet svigtet af myndighederne, og om kampen for at få retfærdigheden til at ske fyldest.

Indbinding:Indbundet
ISBN:9788702435023
Sidetal:396
Størrelse i mm (BxHxD):169x237x36mm
Vægt:646g
299,95
Andre så også på disse produkter