Magda Szabó - Døren
En uforglemmelig klassiker første gang på dansk
Med forord af Ali Smith
”Døren” er en fascinerende roman om venskabet mellem to meget forskellige kvinder. Magda er forfatter, ung, veluddannet og gift med en akademiker. Emerance er fra landet, analfabet, karakterfast og tilsyneladende uden alder. Hun bor alene i et hus, hvor ingen må træde over dørtærsklen, ikke engang hendes nærmeste bekendte.
Emerance bliver Magdas husholderske, og langsomt overtager hun kontrollen med hele husholdningen. Som tiden går, bliver Magda mere og mere optaget af Emerance, der er kendt i hele kvarteret, men hvis fortid er skjult for alle, også for Magda. Og Emerance knytter sig også på sin vis til den unge forfatter, selvom hun jævnligt irettesætter hende for hendes ”bohemeagtige” livsførelse.
Men da Magda efter mange år i skyggen af det kommunistiske styre endelig får succes, træffer hun et valg, der får fatale konsekvenser for Emerance og forholdet mellem de to kvinder.
”Døren” er skrevet i 1987 og er ungarske Magda Szabós hovedværk.
299,95
Andre så også på disse produkter