Ravneringene 1 - Odinsbarn - Siri Pettersen
Forestil dig at mangle noget alle andre har. Noget som beviser, at du hører til i denne verden, noget så vigtigt, at uden det, er du ingenting: En pest, en myte - et menneske.
Som 15-årig opdager Hirka, at hun er et odinsbarn – en haleløs råddenskab fra en anden verden. Foragtet. Frygtet. Og jaget. Hun aner ikke længere hvem hun er, og er tilmed på flugt for sit liv. Men dette er kun begyndelsen, og Hirka er ikke den eneste råddenskab, der er kommet fra en anden verden, men måske den eneste, der ikke er kommet for at dræbe.
Odinsbarn er en storslået fantasyfortælling med rødder i nordisk mytologi. En historie om at skille sig ud fra mængden, om fremmedhad, fordomme, magtbalancer og kærlighed. Det er den første af tre bøger om pigen Hirka i trilogien Ravneringene.